Ønskefonden

Landsforeningen Ønskefonden har til formål at opfylde ønsker for børn og unge mellem 4 og 18 år, der bor i Danmark og lider af en alvorlig sygdom af livstruende karakter.

Hvert år er der i hundredvis af familier, som får at vide at deres børn lider af en livstruende sygdom.

Heldigvis overlever mange af dem efter lange og svære behandlinger. Andre som ikke helbredes, får en tålelig tilværelse, begge dele takket være fremskridt i den medicinske verden. Nogle taber dog kampen.

Mange børn har ikke mange år til at kunne få deres højeste ønske opfyldt og forældrene har ikke altid psykisk eller økonomisk overskud til at kunne opfylde barnets højeste ønske. Når et barn lever under de svære vilkår som et behandlingsforløb er, kan tanken om noget de virkelig ønsker motivere og give dem styrke til at kæmpe videre.

Landsforeningen Ønskefonden blev stiftet i 1999 og har siden opfyldt ønsker for børn og unge mellem 4 og 18 år med bopæl i Danmark - uanset køn, race eller religion - og som lider af en livstruende sygdom.

Foreningen er Make-A-Wish Foundation Internationals repræsentant her i landet og dermed også Make-A-Wish® Denmark.

Landsforeningen Ønskefonden benytter sig ikke af professionelle fundraising firmaer eller Call Centre.

Et års kontingent koster 200 kr, men du kan også give pengegaver.

Læse mere på
www.onskefonden.dk

Vi kan ikke lægge dage til børnenes liv,
men vi kan give dagene liv.