Sådan gør du.

  Dame str.
De strikkes af garn der er egnet til at filte, f.eks Fritidsgarn, der gør dem ret stive og "skoagtige"  eller Lima, der er mere blødt, og derfor bliver de lidt mere "slaskede".

Garnforbrug: 4 bundter a ca. 25 kr.

Se billeder af processen under "Min kreative side".
(Hvis man ikke ønsker kant på skoene, slår man kun 48 m op, og tager 2 m af i hver side)


Sko str. 40-41
Slå 70 masker op på pind nr. 5-6 ved Fritidsgarn og strik retstrik indtil arbejdet måler 17 cm.
Luk 13 masker af i hver side, så der er 44 masker tilbage på pinden.
Fortsæt med at strikke indtil arbejdet måler 27 cm.
Strik 2 m, strik 2 m sammen pinden ud. Du har nu 33 m tilbage.
Strik 2 pinde ret.
Strik 1 m, strik 2 m sammen pinden ud. Du har nu 22 m tilbage.
Strik 2 pinde ret.
Strik 2 m sammen pinden ud. Du har nu 11 m tilbage.

Bryd garnet i en god længde, og træk igennem maskerne så de kan rynke.
Sy sutskoen sammen i hæl og på oversiden.
Strik en mere.

Filtning i vaskemaskine:
Vask dem sammen med et par tennisbolde, håndklæder eller lign. Det er vigtigt at futskoene får "bank" i maskinen.
Vask en gang ved 40 grader, hvis de stadig er for store, vasker en gang mere, måske er en tredje gang nødvendig.
Tør skoene godt, og giv dem Latex under bunden. Så holder de længere og er ikke så glatte.
Latex kan f.eks købes i Creativ Compagny.
Latex påføres med en pensel, enten på hele bunden, eller i felter. Vigtigt at give flere gange.
Tørretid: 24 timer.


Du kan selv variere størrelsen, der er afhængig af garnvalg, strikkefasthed og vaskemaskine.

Se under "Min kreative side", hvor der er vist, hvordan de sys sammen,



Str. 10-12 år

Slå 56 masker op og strik retstrik indtil arbejdet måler 13 cm.
Luk 8 masker af i hver side så der er 40 masker tilbage på pinden.
Fortsæt med at strikke retstrik indtil arbejdet måler ca. 20 cm.
Strik 2 masker, strik 2 masker sammen pinden ud. Du har nu 30 masker tilbage.
Strik 2 pinde retstrik.
Strik 1 maske, 2 masker sammen pinden ud. Du har nu 20 m tilbage.
Strik 2 pinde retstrik.
Strik 2 m sammen pinden ud. Du har nu 10 m tilbage.
Bryd tråden i en god længde.
Gør som ved foregående opskrift.


Blomst
Hæklenål nr. 7. Fritidsgarn.
Slå 4 luftm op, saml dem i en ring med en kantm.
Fyld ringen ud med ca. 20 stangm. Saml med en kantm.
Slå 2 luftm op og hækl skiftevis 2 og 3 stangm i hver maske. Hvis der ønskes meget vidde, skal du hækle 3 stangm i hver maske. Hiv garnet igennem, hæft enden, og sy den fast på futskoen. Vask den sammen med skoen. Hvis det er en meget lys og mørk/stærk farve, der er sat sammen, er det bedst at vaske dem hver for sig pga. afsmitning.


Se billeder under "Min kreative side", der viser blomst før og efter vask, og ligeledes skoene før og efter vask.


Filtede hjemmesko

 

Opskrift :
Størrelse: 1 år (2-4 år) 6-8 år (10-12 år) dame (herre)
Garn: Natur uld eller dobbelt Hifa (evt. andet ikke superwash-behandlet uld)
Garnforbrug: 100 g (100 g) 150 g (150 g) 200 g (200 g)
Pinde: Jumperpind nr. 5½
Strikkefasthed: 15 m = 10 cm


Slå 42 (48) 52 (56) 64 (68) m op på p. nr. 5½ og strik ret frem og tilbage til arbejdet måler 10 (12) 12 (13) 13 (14) cm. Nu lukkes af for 6 (8 ) 8 (8 ) 10 (10) m i hver side.


Fortsæt retstrikning til arbejdet måler 15 (18) 21 (24) 28 (31) cm. Nu lukkes af til tåen: *strik 2 ret og så 2 ret sammen*. Gentag fra * til * pinden ud. Strik 2 pinde uden indtagning. Næste pind: *strik 1 ret, 2 ret sammen* og gentag fra * til * pinden ud.Strik 2 pinde uden indtagninger. Herefter strik 2 ret sammen på de næste 2 pinde. Tråden føres igennem de sidste masker, strammes til og brydes således, at der er garn nok til at sy skoens forside sammen.


Sy skoen sammen foran (stop sammensyningerne et par pinde efter indtagningerne - resten er ombuk) og op bag hælen. Det er en god ide at lade syningen vende ud mod retten, så den ikke kan genere foden.
Filtning: Skoen vaskes på alm. vaskeprogram ved 40 grader med et par håndklæder. Stræk skoene i facon og lad dem liggetørre eller tag skoene på - gå lidt i dem til de har facon efter foden, tag dem af og lad dem tørre. Efterfølgende vaske skal ske i hånden ved 30 grader både i vaske- og skyllevand.



 

Strikket i Fritidsgarn.
Pyntet med hæklet blomst.